Velkommen til bydelsportalen. Her kan du:

  • følge med og blande dig i Lokaludvalgets bydelsplan for Brønshøj, Husum eller Tingbjerg "Vores fantastiske bydel"
  • finde et mødested, en sportsklub eller en boligforening i bydelen
  • se hvad der sker i bydelen via kalenderen neders på siden
  • oprette arrangementer og debatter

Alle foreninger/institutioner i bydelen kan oprette sig i bjælken øverst. Brugere kan kommunikere indbyrdes via kontaktformular.

Søg efter forening, institution eller projekt i Brønshøj, Husum eller Tingbjerg

Find arrangementer i Brønshøj, Husum eller Tingbjerg

Velkommen til 2700 Bydelsportal - dit nye link til foreninger, projekter, netværk og arrangementer i brønshøj, husum og tingbjerg.
Brønshøj-Husum Lokaludvalg står bag 2700 Bydelsportal. 2700 Bydelsportal er en hjemmeside, der skaber overblik over aktiviteter, foreninger, sociale tilbud, netværk, projekter og institutioner i bydelen. Siden er et gratis tilbud, hvor alle kan få et godt, hurtigt og let overblik over, hvad der sker.

På 2700 Bydelsportal kan foreninger/institutioner oprette en profil og kommunikere på kryds og tværs af netværk i Brønshøj, Husum og Tingbjerg. Lokaludvalget vil gerne opfordre alle foreninger, institutioner og projekter i bydelen til at oprette en profil på siden.

Vi håber, at 2700 Bydelsportal bliver stedet, hvor man finder skole, dagsinstitution, fritidsklub, sociale tilbud, kulturelle arrangementer osv, og hvor aktuelle lokale sager debatteres. Alle kan oprette og deltage frit i debatten.

Brønshøj-Husum Lokaludvalg består af 23 personer, der repræsenterer foreninger i lokalområdet og de politiske partier. Lokaludvalget er nedsat af politikerne i Københavns Borgerrepræsentation og fungerer som bindeled mellem borgerne, Borgerrepræsentationen og Københavns Kommunes forvaltninger.

Lokaludvalget arbejder for at skabe aktiviteter, der er med til at styrke bydelens sociale og kulturelle netværk, øge borgernes demokratiske involvering og samle borgerne på tværs af social og etnisk baggrund. Det er også vores opgave at svare på høringssager med særlig relevans for bydelen, at høre borgerne, og støtte initiativer i bydelen.

Rigtig god fornøjelse.

Bedste hilsener

Brønshøj-Husum Lokaludvalg