Brønshøj Folkedanser Forening

FRITID OG IDRÆT / Foreninger

Brønshøj Folkedanser Forening (BFF) starter ny sæson onsdag d 7. september. Kom og dans med. Det giver god motion og godt humør.

BFF er oprettet i 1952. Foreningen er tilknyttet Folkedans Danmark (Landsforening) og har tilskud fra Københavns Kommunes Kultur- og fritidsforvaltning under aftenskolen.

Med folkedans tilbyder vi livsglæde, god motion og sammenhold på tværs af generationer. Alle fra omkring 16 år og op efter er velkommen til at danse med.
Vi danser i almindeligt tøj.Folkedragter benyttes kun ved særlige lejligheder.

De gamle danse giver os en indsigt i, hvordan tidligere generationer morede sig i dansen. Dansene består af vals og hopsa, polka, mazurka, menuet m.m. Vi danser pardanse, kvadrilledanse og kredsdanse m.m.

Vi danser onsdag fra 7. september til ultimo april. Stedet er i år Kirkebjerg Skole,Kirkebjerg Alle 28, Vanløse - gymnastiksal 2 i Annekset, fra kl. 19.30 til 21.20. Håber at kunne flytte tilbage på Brønshøj Skole senere. Prøv det gerne gratis et par gange.
Danseleder: Anders Nielsen. Levende musik v/ Toke Andersen.

Se mere på www.brhff.dk., eller kontakt foreningens formand.

Kom og dans – det giver god motion og godt humør.

  • Adresse

    c/o Jan Krog Larsen, Mørkhøjvej 140 st A
    2860 Søborg

  • Telefon nr.

    6048 7201
  • Forenings E-mail

    jan-krog@ofir.dk

Kontaktpersoner

Navn Stilling Kategori Tlf Email
Jan Krog Larsen   formand   Frivillig   6048 7201   jan-krog@ofir.dk